SimaPro
Hvad er SimaPro?
SimaPro er et software til beregning af miljøpåvirkningerne fra et produkt (eller en service), også kaldet livscyklusvurderinger - LCA.
SimaPro er udviklet af det hollandske firma Pré og har været på markedet siden 1990. Det er et gennemprøvet, pålideligt og fleksibelt software, der bruges af industri, konsulenter og universiteter verden over. Med næsten 1000 solgte licenser i 50 lande er SimaPro fortsat det mest solgte LCA software.
SimaPro bliver løbende videreudviklet og opdateret mindst 2 gange om året. I Danmark sælges SimaPro gennem 2.-0 LCA consultants ApS. Vores danske hot-line service sikrer brugerne hurtig hjælp hvis der opstår problemer under brugen.
Hvad kan SimaPro?
SimaPro har de grundlæggende funktioner, man kan forventet af et professionelt LCA software. Blandt disse kan vi f.eks. nævne:
- Fuld gennemskuelighed: SimaPro giver gode muligheder for at analysere resultaterne. Det er f.eks. nemt at finde ud af hvilke processer bidrager med hvor meget og hvilke emissioner der har størst betydning.
- Følsomhedsanalyser med Monte Carlo metoden, så du kan vurdere usikkerheden på dine resultater.
- Følsomhedsanalyser ved parametervariation (nyt i SimaPro 7).
- SimaPro giver gode muligheder for grafisk præsentation af resultaterne, både i flow-diagrammer, i tabeller og i grafer. Det er også nemt at kopiere resultater over i Windows-programmer som f.eks. Word, Excel eller PowerPoint.
- SimaPro kan håndtere store datamængder i matrix-format. Det er en af de væsentligste grunde til at 2.-0 LCA consultants har valgt at bruge SimaPro, fordi det giver mulighed for at kombinere livscyklusmetoderne med de informationer, der findes input/output tabeller fra Danmarks Statistik og internationale statistiker (læs mere om projektet Prioritisation within the integrated product policy fra Miljøstyrelsen).
- Den danske LCA-database fra ovennævnte projekt er en del af SimaPro’s standard-database. Denne database dækker alle danske brancher og er den bedste kilde til danske baggrundsdata.
- SimaPro findes i forskellige udgaver, så du kan vælge den, der passer dig bedst.
- SimaPro kan indstilles til at bruge dansk sprog, så du får menu-bjælke og hjælpefunktion på dansk.
- SimaPro har et bredt udvalg af de miljøvurderingsmetoder, der i dag anvendes verden over, og disse opdateres løbende. Den dansk udviklede Stepwise metode, der muliggør fuld monetarisering af LCA-resultaterne, foreligger også i SimaPro format.
Mere information, hjælp og service
Generel information på engelsk findes på www.simapro.com.
Når du køber SimaPro Professionel (Analyst eller Developer version), får du også et 1 dags introduktionskursus hos os og ubegrænset hotline telefon-service. På introduktionskurset opbygger du et produktsystem for dit eget produkt – med dine egne data, hvis du har indsamlet data, og ellers med data fra databaserne i SimaPro.
Hos 2.-0 LCA consultants bruger vi SimaPro i vores daglige arbejde, og vi vil derfor som regel kunne svare på dine spørgsmål. Alternativt kan du også henvende dig direkte til Pré i Holland – vi har god erfaring med, at de er MEGET hjælpsomme og yder en høj service.
- Kontakt 2.-0 LCA consultants i Danmark: Telefon 333 22 8 22, e-mail: bow (at) lca-net (dot) com
- Kontakt Pré i Holland: Telefon + 31 33 4555 022 eller e-mail: support (at) pre (dot) nl
De væsentligste dele af den danske UMIP 2003 miljøvurderingsmetode er implementeret i vores nye Stepwise-metode og kan rekvireres hos 2.-0 LCA consultants.
Brugere kan rekvirere den danske UMIP-database hos 2.-0 LCA consultants, hvis det ønskes.